Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

Nu udruller vi nyt mobilsite og ny app til ForældreIntra

 

I næste uge starter udrulningen af et nyt mobilsite til SkoleIntra, der får en gennemgribende ansigtsløftning udadtil og en helt ny teknisk platform indadtil. Det nyudviklede, responsive mobilsite giver en mere intuitiv og forenklet brugeroplevelse.

Med platformen på plads er vi klar til at lancere den nye mobilapp til ForældreIntra. Det sker mandag den 4. maj, hvor appen vil kunne downloades fra App Store og Google play.

Udrulningen starter mandag den 27. april og forventes ikke at give nedetid. Du kan se, hvornår jeres skoler kommer over på det nye mobilsite i udrulningsplanen her.

Efterspurgte funktioner

Appen integrerer med ForældreIntras beskedsystem og indeholder efterspurgte funktioner som notifikationer og muligheden for et samlet overblik, for de forældre, der har børn på flere skoler eller i flere kommuner.

Både app og mobilsite giver mulighed for at gemme brugernavn og password – en klar lettelse i login-processen på smartphonen.

Vi glæder os til at tilbyde både jer og forældrene det nye mobilsite og den nye app. Vi opfordrer til, at forældrene downloader og anvender den nye app, der gør det nemmere og hurtigere at følge med i børnenes skolegang.

Orientér forældrene

Inden 4. maj håber vi, at I vil hjælpe med at orientere forældrene direkte på jeres ForældreIntra. I kan fx lægge følgende information på opslagstavlen i den kommende uge:

Mobilsite til ForældreIntra skifter udseende, download ny app fra 4. maj

I disse dage får mobilsitet til ForældreIntra en opgradering, som forberedelse til lancering af en ny app til ForældreIntra. Appen er gratis og bliver tilgængelig fra mandag den 4. maj. Den indeholder flere efterspurgte funktioner, bl.a. fortæller en straks-notifikation hver gang, der er nyt. Appen er let at gå til og kan fx gemme brugernavn og password. Desuden giver appen en fælles, samlet indgang for forældre med børn i forskellige skoler.

Den nye officielle app til ForældreIntra kommer til iOS og Android og kan downloades fra den 4. maj fra Apples Appstore og Google Play.

Video Få en demo Kontakt os