Vi bruger cookies på vores hjemmeside. Læs mere i vores Privacy Policy

SkoleIntra og fremtiden

Brugerportalsinitiativet og KL's udbudsproces omkring samarbejdsplatformen Aula har givet nogle kunder spekulationer om, at SkoleIntra lukker. Det gør SkoleIntra ikke!

Her kan du finde svar på nogen af de spørgsmål, som vi får vedr. SkoleIntra og fremtiden.

Spørgsmål: Lukker SkoleIntra?
Svar: Nej, SkoleIntra lukker ikke. Tværtimod. itslearning er midt i en omfattende udviklingsproces, som vil resultere i et endnu mere livskraftigt SkoleIntra, rettet mod fremtidens krav og baseret på mange års erfaringer og kontakt til skolerne.

Spørgsmål: Videreudvikles SkoleIntra?
Svar: Ja, vi udvikler hele tiden på SkoleIntra. Der sidder et team af udviklere, brugereksperter, designere og informationsarkitekter og arbejder på en løbende forbedring og modernisering af SkoleIntra. I vores arbejde har vi et stærkt fokus på brugernes behov. Vi inddrager brugerne i designprocesserne og tester vores idéer sammen med brugerne inden de lanceres.
I 2016 kom der en ny brugergrænseflade til ForældreIntra og i 2017 har vi fokus på at forbedre lærernes daglige værktøjer i PersonaleIntra.

Spørgsmål: Kommer der apps til lærere og elever?
Svar: 
Ja, vi har planlagt at lave en app til lærerne. Arbejdet med udvikling af app’en starter i efteråret 2018. En app til elever har vi ikke planlagt endnu, men vi ønsker også at lave en god løsning til eleverne, enten et mobilvenligt website eller en app.

Spørgsmål: Sker der noget med app’en til ForældreIntra?
Svar: 
Vi videreudvikler app’en løbende, især på baggrund af den feedback vi får fra brugerne. Vi har ikke p.t. planer om at tilføje større funktioner i ForældreIntra app’en, men i stedet arbejder vi på at forbedre flows og brugerens interaktion med app’en. 

SpørgsmålHvordan kan man komme i kontakt med udviklingsteamet bag SkoleIntra?
Svar: Vi har en side, hvor brugerne kan komme med input og ønsker til SkoleIntra (ForældreIntra, PersonaleIntra, ElevIntra), du finder Uservoice-siden her.
Vi bruger de input, vi får på Uservoice i vores arbejde med udviklingen af SkoleIntra. Så kom endelig med dine inputs og oplevelser af SkoleIntra. Hold tonen positiv og konstruktiv – så er det lettere at arbejde med :)

Spørgsmål: Har der været ukorrekte udtalelser i medierne og fra KOMBIT? 
Svar: Ja, der har været en del misvisende information i diverse medier den seneste tid, hvortil KOMBIT også er kommet med nogle udtalelser, der kunne misforstås, hvilket de også har givet til kende og beklaget, læs deres berigtigelse her. 
Computerworld.dk har dog sat lidt mere klarhed over situationen, læs mere her.

Spørgsmål: Hvad så når Aula kommer? 
Svar: Itslearning vil fortsætte med at udvikle og drive SkoleIntra også efter Aula er kommet. Vi har lang erfaring med at udvikle og optimere samarbejdsplatform til de danske skoler og dagtilbud, såvel kommunale som private, og vi vil indrette SkoleIntra, så det både kan bruges sammen med Aula og for sig selv. Skoler og kommuner kan derfor frit vælge om de vil fortsætte med at bruge SkoleIntra også efter lanceringen af Aula, som i øjeblikket er planlagt til august 2019.

Spørgsmål: Vil SkoleIntra kunne bruges sammen med Brugerportalinitiativet (BPI)?
Svar: Ja, når brugerportalsinitiativet har defineret snitflader til eksterne programmer, vil vi sørge for at understøtte disse.

Spørgsmål: Hvad koster SkoleIntra? 
Svar: Ca. 30 kroner pr. elev pr. år for en stor skole. Se alle priser her.

Spørgsmål: Aula omfatter 0-16 års-området. Kan SkoleIntra bruges til førskoleområdet? 
Svar: Ja, allerede nu bruges SkoleIntra af flere kommuner på førskoleområdet.

Spørgsmål: Hvornår skifter I til Nyt SkoleIntra? 
Svar: Forældre er skiftet til Nyt SkoleIntra, mens elever og lærere parallelt vil kunne bruge Nyt og Classic SkoleIntra, som blot er to forskellige måder at vise de samme oplysninger på. 
Vi satser på, at alle de ofte anvendte funktioner er tilgængelige i Nyt SkoleIntra, mens de lidt mere avancerede og specialiserede fortsat kun vil findes i Classic. 
Vi forventer, at de fleste almindelige lærere i løbet af 2017 primært vil bruge Nyt SkoleIntra til den daglige kommunikation og orientering, mens administratorer og skemalæggere har behov for en del af de funktioner, der fortsat kun vil findes i Classic.

Flere artikler 

Vi har flere gange tidligere skrevet om planerne for SkoleIntra. Du kan læse artiklerne her:

Leverandør til Aula fundet - SkoleIntra lukke dog IKKE!, juni 2017

SkoleIntra fortsætter for fuld kraft, maj 2017

Her er planerne for SkoleIntra2017, marts 2017  

SkoleIntra fortsætter for fuld kraft - også efter 2018, november 2015  

SkoleIntra er kommet for at blive, april 2015

Video Få en demo Kontakt os